Addene

Glæden er forventningens sang Tomheden går derefter altid sin gang

 Jeg føler for meget had, frygt ømt og trist rettet indad men ikke kærlighed det fulde spektrum er aldrig med

Afskåret fra hvert fodaftryk allerede inden det falmer med tidens gang famler i blinde efter fodfæstet hvert trin med risiko for fald oplevelsen af alligevel at kunne grine selv med visheden om at det vil glemmes en benhård erkendelse men i det mindste er øjeblikket altid nært foden rammer flader selvom mærkerne forgår så jeg har stadig betrådt denne jord

Bare giv mig et spark træk mig ud af slummen der præger drømmen et mareridt som er skræddersyet hvor jeg går rundt og rundt til verden er forstummet bare riv plasteret af i morgen er en ny dag