Indlæg

Nyeste

Båden

Min krop er som en båd med en læk, der kan slå revner til et større hul, støde på grund eller kæntre ud over dens sædvanlige prekære stadie; Det får båden til at synke på rekordtid, og den må bjerges inden næse tur, hvor den forresten stadig ikke er fuldt repareret, for den ene læk er der stadig, eller også er den erstattet af en anden, så måske er analogien forfejlet - måske udbedres alle andre skader og uheld altid, eller måske er båden fuld af produktionsfejl fra starten - en ting er sikkert; Jeg kan aldrig skovle vandet hurtigt nok ud af skroget, aldrig nok til at holde den flydende på ubestemt tid, så der er altid et ur, som tikker i baggrunden - men jeg kan lære rammerne, som lækken dikterer, og håbe på det bedste med hensyn til uforudsete revner og forværringer, samtidig med at jeg bliver mester i bjergninger, og det er vel et talent helt i sig selv.

Projekterne

Jeg kører talrige projekter. Alle borde er fulde. Hylderne bugner. Jeg starter, forsætter, glemmer pauser. Starter flere ting. Jeg ligger dem i lag og nyder dem hver dag, indtil jeg er færdig. En evig række af eksisterende bunker. Projekterne hober sig op, svinder ind, men aldrig forsvinder. Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge produkterne til. Jeg samler og samler, for jeg er nødt til at lave noget. Nødt til at bruge mine hænder. Nødt til at vide at dagen ikke er glemt

Frem

Vejen forgrener sig og filtres overblik er umuligt fortrydelsesret på betinget tid et indviklet garn kun en mulig gang, kun en vej frem
Glæden er forventningens sang Tomheden går derefter altid sin gang

Had osv

 Jeg føler for meget had, frygt ømt og trist rettet indad men ikke kærlighed det fulde spektrum er aldrig med

Fodaftryk

Afskåret fra hvert fodaftryk allerede inden det falmer med tidens gang famler i blinde efter fodfæstet hvert trin med risiko for fald oplevelsen af alligevel at kunne grine selv med visheden om at det vil glemmes en benhård erkendelse men i det mindste er øjeblikket altid nært foden rammer flader selvom mærkerne forgår så jeg har stadig betrådt denne jord

En ny dag

Bare giv mig et spark træk mig ud af slummen der præger drømmen et mareridt som er skræddersyet hvor jeg går rundt og rundt til verden er forstummet bare riv plasteret af i morgen er en ny dag