Ser

Jeg ser dig

selv når jeg ikke kan række ud

for jeg ved, at du er der

og bevidstheden bringer dig nærmere

Jeg ser dig

selv gennem verdenens snevejr

mellem ændringernes rus og lukkede døre

under vægten lagt på bøgeblade

Jeg ser dig

selv indtil ende er nærmere

et blik som ikke lader sig sænke

du er brændt fast i et livsjern

Jeg ser dig

selv når vi ikke ler

når himlen farves grå af røg

og støvet hænger tungt af fordærv

Jeg ser dig

selv når du ikke er her mere

selv når det er lettere at lade være

du er set, for det er aldrig for sent