Gå i barndom

Barndommens leg visner aldrig.
Virvar af vidundere. Jordens små mirakler.
Togvogne på stribe, bugserer himmellegemernes frø.
Alt spirer omkring os, og vokser sig stort under vores kærlige, varsomme hånd.
Asfalten brænder, men jorden den varmer.
Faret vild fra fritliggende stier.
Søger væk, søger fra veje direkte til skovens lund og enhver dyremund.
Blændes vores øjne, bindes vores hænder til handlingslammelse.
Ånden levere videre pumpet med vores blod.
Den livgivende saft, som giver al kraft.
Glemmes det glemmes vores ypperste bud; for barndommen er kærlighedens rod.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet