Gentagende tanker og handlinger

Gentagelser. Repetition. Handlinger som en ødelagt grammofon. Skrækscenarier i mit sind. Er nødt til, nødt til at blive. Selv når blodet flyder eller natten bliver mørkere, når tiden tikker og planer ændres er det ikke nok. Aldrig er det nok for sindet går amok. Forsætter som i chok, over den lettelse som udebliver. Fanget i en altopslugende rutine. Skriger af spejlbilledet, som blot ler hysterisk tilbage på den, som ser. Farerne lurer alle steder. Frihedslængsel begrædes. Slip mig ud af mit eget sind. Inde i det kan ingen vinde. Kampen er så hård som den fasttrampede jord under mine fødder, men spejlet ler nu i det mindste ikke mere. Rutiner er faretegn, rutiner er allestedsnærværende. Fastholdelse i brud er bedre end fastfrysning i min egen hud. Kald det vaner, ophavet ændres næppe, da slet ikke med omverdenens rynkede næse. Helbredelse er måske sær, men dog så nær. Opmærksomheden kan dog aldrig blive for fjern. Et vilkår, et benspænd som så mange andre. Et liv forandret og forankret. En historie til at hjælpe andre.