Had

Det er for voldsomt, ætsende og altødelæggende. Helt gennemgribende frustrerende, overdøvende vandfald, der kaster et dunkelt dugslør over relationerne på jorden. Det er en ufravigelig helvedesild, som brænder evigt og fortærende i de inderste grotter. Alligevel smutter den ud gennem de mindste sprækker, enhver revne og de bedste facader. Kun overgået af misundelsens destruktive historik, kun gemt væk af bevidstheden selv-blindende indbildning; alligevel succesfuldt glemt for at kunne opretholde den skrøbelige illusioner af et udviklet samfund, en union, én nation. Den prækære socialitet har ikke plads til solidaritet.