Skove af glas

Skrøbelige grene, gennemsigtige og reflekterende af morgendagens lys. Udstrakte arme fra kæmpernes favne strækker sig vidt og bredt. De vidner om hvor ændringerne tager fat, hvorhenne jorden bliver mat. Brede blade klirrer som klokker, porøse som sukkeret. Mønstrene fra dyrerigets have nedbrydes i dyrenes mave, knuses og bliver til nærring for træets årringe. Stolte søjler, de nu vælter. Brister fremfor bærer efter tusinder af år. Stumper af det fineste glas, hvormed vi sætter blodspor, der gror fast.