Tidevand

Splittet og forvirret, en krop som går amok.

Chokket spreder sig, en tornado i min krop, det hele rives op, tektoniske plader der går fra hinanden.

Indre stemmer bekæmper hinanden, råber op.

Verdenen er fjern, blusser af flammer og bryder alle rammer.

Kroppe efterlades og evigt vand bruser mellem ørerne.

Navne vælter frem, mundres og forsvinder, sukkeret i vandet opløses, opdelt og forenet.

Hvad er sandt, hvad er virkeligt, og hvem er hvem?

Knusende hovedpine, støttet med en stok.

Knugende, bevæger sig med verden frem og tilbage.

Trækker sig når frygten overtager, alt der ellers var behaget.