Flamme

Brændende refleksion i sølvrammens kammer. Ser flammerne fortærer kjolen. Ser dem æde sig gennem stof og hud, så knoglerne splintrer til porøst støv. Bevægelserne rundtom puster livet i bålet, lader dets destruktive tunger blusse op. De vinder kraft og tage fat. Spreder deres orangerøde vinger og begærligt bygger rede. Spejlbilledet krummer sig sammen som ildens flammer æder sig gennem dets rammer. Forsætter til alting er væk, hverken kært eller hadet er for tungerne fredet. Den blanke overflade efterlades. Tom og hulrum igen, intet andet end illusionens vind.