Bitterhedens smag

Vanen er som bitterheden i ganen, der brænder og syder, men vedbliver at styre den næste bid, og hvorhenne i rækkens geled jeg glider ind. Den driver den døde krop, indtil hjernen er klar til at gå amok, og sætter gang i det sammenbrud så farverigt navngivet stress og depressionens koldhed. Smagene skifter, men selv bitterhedens minde overskygger alt, indtil selv saltet er dødt i det følelsesløse kød. Udrensning er krævet, helst ikke mens følelserne er bedøvet, hvis jeg nægter at få fremtiden berøvet, og tungen så godt som kløvet. Bitterhedens smag, den vokser dag for dag.