Tid til filosofi

Naturen er næsten altid smuk, men ofte udgør den en flugt; væk fra hverdagen og livets jag, borte med blæsten er bekymringernes nag. Den maler så let den almene dag betydningsløs og tom; som intet andet end en ond drøm. Naturen er en gave, der ødelægges af brug, men uden den kan vi alligevel ikke bestå. Alternativet er at gå dybere ind i det grå.

Kunne flugten og livets ikke forenes? I stedet betragtes deres forgrening.

Drømmenes bevæggrund ønskes at bestå, og ikke sættes i bero. Distraktionerne er mange, faldgrubberne oplagte, hvis blot man ser sig for. Nu hvor det sner; tiden til fornyelse og forsoning. Tanker om fremtidens kår og filosoferen over det forgangne år. Naturen føles som en fjer, så længe flugten bærer. Forening eller forsat forgrening? Drømmenes ringe.