Bedrag

Jeg er vågen, men mine øjne er lukkede. Blindt famler jeg mig frem mellem falmede drømme, og fumler med overgangenes raslende nøglebundter. Væggene er ru imod usikre hænder, og jeg falder i min forvirringssøgen. Jeg er vågen, men ved ikke hvor jeg er. Rastløs mærker jeg mig frem i en verden af forandringer, hvis døre dukker op og falder sammen som skygger danser mellem overflader i svømmende bevægelser til solens takter. Hvis jeg drømmer, er det for åbne døre, og jeg forestiller mig, alt jeg kan høre uden lukkede ører, når de overtager, hvor øjnene ikke længere har noget at skulle have sagt.