Hul

Tomheden fanger nuet i sin hånd, og blokerer klarheden med sine uvirkelige bånd.
Smerten i alle dens mange-ansigtede facetter er så virkelig indefra som den skinbare sandheds kvalmende greb. Selv når den kommer indefra, om den er tomhedens følgesvend eller soloulvens ånd manifesteret med magt, rivaliserer den omverdenens brændende slag. I en kamp mellem ydre og indre bliver kun giganter erklæret vinder.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere