Jeg lytter til ellers skjulte stemmer, som altid synger deres sagte melodier, men som normalt er overdøvet af lysets travlhed og larm, og derfor glider i et med baggrunden i en illusion af aldrig at have været her; som efterlader mig tom og med klamme hænder, indtil jeg med lukkede øjne erkender, at jeg er mere blind med øjnene åbne, og hvordan sangen er alt, jeg har længtes efter og manglet uden at være klar over det, men i den erkendelse kommer forståelsen af, at jeg ikke kan holde det fast; jeg må give slip og lade stemmerne komme til mig i bølger, når hverdagens lys momentarisk forsvinder, og jeg græder trods tørre kinder, og klamrer mig til de sporadiske minder og lader dem opfylde mig, for jeg nyder alt, hvad de bringer, indtil skyerne trækker nærmere og igen dækker livslinen i blændende travlhel i form af et overfladebehandlet lærred; jeg ved, at jeg endnu har meget at lære.
Harmonivejen
Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Kommentarer
Send en kommentar