Alder

Der er noget smukt i verden, hvis man kigger efter det. At blive gammel kunne være blandt det, men oftest er det ikke. Alderen bliver let en forbandelse. Et kroppens forfald, der når den spreder sig til sindet markerer selvets opløsning. Når hjernen giver fortabt. Forvirring og inaktiv livslyst kombineres - hvad er der tilbage? Selv interessen for at give kan takke af. Så er alder ikke smukt. Minderne som gør du til dig og jeg til mig falmer og fordufter. Tilbage er tomme hylstre uden vinger. Kommunikationen bryder sammen, frustrationerne bryder rammen. Er vi så virkelig hinanden nær, når vi ønsker helt at lade være? Genkendelsen forsvinder, lykken oprinder.