Lyse labyrinters fortælling

Årerne løber på kryds og på tværs. Labyrinter kun afskårne af lyse ar. Knyster som indhug, der mærker sjælden, mærker overfladen, levende vidner om personlighed og historie ellers for længst glemt. Til personen, til genstande, til verdenen. Adskiller nogen og andre - men ikke nogen og noget. Årerne er deres egen fortælling om nuet, en varsling af fremtiden. Et ekko fra fortiden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dampen

Jorden brænder under mine fødder. Vandet damper. Bopælene er en kæmpe gryde med skælven i hver en gyde. Jorden har sodpletter. Solcremen udtrættes, og danner skoldkopper på allerede rød hud. Skoene afsætter gummiaftryk. Elastiske under cementen, der hastigt dækker dem. Skoven vælter, og jeg ryster. Dampen er tættere.
Læs mere

BDB

Brændende blomster bløder blodrøde blade, bedemurers bydende, brydende dråber. Dråberne daler, derfra dyriske dvæler, dundrende dynger. Dræber da dårskaben brændende.
Læs mere
 Tror du træde frem? Tør du håbe på, at luften kan bære din vægt? Tør du tro på, at alt ikke falder sammen, så snart du ser væk?
Læs mere