Stilheds fordrukkelse

Stilheden runger. Slingrende.
Traven over blanke overflader
af forandringens spejl.

Stilheden berøver de andre sanser.
Efterlader spor af dybtrodet,
tilgroet bedrøvelse.

Stilheden er bedøvende.
Den tvinger tilvendelse,
Griber om alt med sin klamme ånd.

Stilheden trykker. Bliver.
Altoverdøvende og altætsende.
Fylder hvert et rum.

Stilheden er Stockholms syndromets
purest form.
Stilheden drukner os
til vi mister fodfæstet,
og i desperation smadre spejlets brønd.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Dampen

Jorden brænder under mine fødder. Vandet damper. Bopælene er en kæmpe gryde med skælven i hver en gyde. Jorden har sodpletter. Solcremen udtrættes, og danner skoldkopper på allerede rød hud. Skoene afsætter gummiaftryk. Elastiske under cementen, der hastigt dækker dem. Skoven vælter, og jeg ryster. Dampen er tættere.
Læs mere

BDB

Brændende blomster bløder blodrøde blade, bedemurers bydende, brydende dråber. Dråberne daler, derfra dyriske dvæler, dundrende dynger. Dræber da dårskaben brændende.
Læs mere
 Tror du træde frem? Tør du håbe på, at luften kan bære din vægt? Tør du tro på, at alt ikke falder sammen, så snart du ser væk?
Læs mere