Strøg til historie

Hvert et strøg, hver en minimal bevægelse, som farver hvidt med usikre linjer, er en kamp, der skal vindes. Et bjerg som bestiges møjsommeligt - så meget en kamp med selvet som med naturen.
Hvert et spjæt og hver en handling dræner den brønd, som i forvejen er udtømt, den sandbanke som for længst er holdt op med at føle havets sporadiske kærtegn. Et indtørret, udtørret vandhul som dyrene forgæves søger tilbage til i håb om at regnen har udøvet sin livgivende kraft.
Men hvert et strøg og hver en bevægelse er en forsættelse i nedfældningen af historien, der så brændende ønskes fortalt. En succes i sig selv.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dampen

BDB