Igen

 Regnen drypper stille ned og slører mit sind. Matcher den sagte gråd over de skærpede bånd. Skyggerne er lange og lader sig let bøje. Omfavner mig så genkendeligt og kvæler hvert et skrig; og dog alligevel beroliger den mind ånd, når fremtiden skælver foran min hånd. I lydløse stød, i regnens skød, genvinder jeg mit vid.