Tørt eller bort

Indespærret af mine tanker, rækker ud hvor det brænder, men fanger blot støv og damp. Slæber mig ud, river i min hud, alligevel befinder jeg mig endnu i kulden. Løber panden imod væggen, flår kødet fra skelettet. Danser gennem natten forbandet og grødet af indtørrede tårer. Usynlige vægge er stereotype i deres bevægelse, men min virkelighed er så usand, som den er uafhængig af land. Jeg kæmper, selvom jeg allerede har tabt; selvom jeg hører stemmerne hviske i det fjerne. Hvisker om hvordan lykken kan findes, hvis jeg tør give slip og lade alt andet glide bort.