Tågeslør

Verden er henlagt i et hvidt slør, der går lige til min dør. Himlen er væk, og vejen kan knap skimtes. En uigennemtrængelig væg, som afskærer dem fra mig og mig fra dem. Verden er hemmeliggjort, og kun guldmønter af ren natur dukker frem af vattet, som glimtende vingeløse sommerfugle, selvom de blot er blade.