Venteposition
Jeg gemmer mig i skyggerne og venter på at natten falder på.
Tålmodig kryber jeg frem ad broerne, og sniger mig fra oase til oase, mens lydenes spagetti runger udenfor.
Jeg længes, men længslen sænker blot lettelsen og tester tålmodigheden.
Når natten nærmer sig, jubler jeg i kor med jeg, mig og jeg selv.
Jeg lever, først når dagen går på hæld.
Kommentarer
Send en kommentar