Sort skår

Grå skyer over manglende paraplyer fylder tomme gader af spøgelser. Ekkoers riger. Jorden røber de store følelser som sommeren går på hæld, og hverdagen finder ind gennem selv de mindste kroge og sprækkers beskyttende skygger. Himlen sejler i et væld af foranderlighed og minder om det mindstes forunderlighed. Genser tomhed som ekkoer af en glemt tid, og et vidne om hvad der senere vil løbe vildt, som en skovbrands vind over solsprødt grønt. I alt der lever, selv i de grå skyer, går helhed og år sammen; formår; løfter bevidstheden, men overvinder aldrig tristheden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere