Gammelt stof

Flaget vejre fra stangens top med ufortrøden stolthed. Lader solen skjule hver en løs tråd, hver en falmet plet og tegn på ælde, så ilde set i overfladens kultur. For måneder siden var det måske på halv, men det er nu glemt og gemt væk i de bagerste afkroge. Blot endnu en del af skabets støv. I stedet rejses masten, flagene hejses så højt, de kan komme, hvorfra de kan skue ned på verdenen under dem. Afstandens rolige nedladenhed. Lykken i uvidenhed, i det forkronede overblik fra stangens uopnåelige trone. Stoltheden siges at være indvævet i stoffets trævler. I historien holdes der fast; måske en udskiftning af de lodne klude ville være på sin plads.