Jeg er bange

Jeg er bange for at sove, fordi jeg er bange for at vågne op. Jeg ved, jeg bør gennemføre morgendagen, men min krop siger stop. Jeg er fuld af uro, frygten kvæler mig indefra og ud. Jeg tør ikke lukke mine øjne, for når jeg åbner dem igen, ler frygten mig ind i ansigtet. Jeg prøver at holde ud, men min kontrol vakler, allerede før den er sluppet ud, af den glasbur den i hverdagen bebor.
Jeg er bange for at sove, fordi jeg ved, at tiden går hurtigere. Fordi jeg ved, det netop er at miste mig selv.