Inspirationsforladt

Inspirationsløs. Forladt i mit eget sind. Vender hver en sten, kigger i hver en støvet krog, men finder igen ord. De er udtørret og fordampet. Tilbage er golde kroge og landskaber fulde af tomme ekkoer. Kan inspirationen genfindes i deres tomme rungen? Eller må tålmodigheden væbne mig til næste uforudsigelige, regnskys ubegregnelige ankomst? Jeg venter på, at omverdenens opblomstring, livgivende safters tilbagevenden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere