Generation

Barkede hænder rækker ud og tager afsked,
med modvilje tager de afsted.
Destinationen er måske ukendt,
men de er ej glemt.
Gennem ånden lever ved vore sider,
og danner grundlag for fremtidens minder.
Vokser og skinner på omsorgens kår,
efter at have modnes gennem mange år.
Nu kan faklen endelig bæres videre,
mens de gamle hænder kvidrer,
om dengang opgaven var deres.
Nu er det tid til at de æres.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet