Maskinen

Der er en summende maskine bagerst i mit hoved. Rungende i dens konstante brummen udgør den en truende opslugende trommen, som udfylder tomrummet, selv når tomheden havde været bedre. Maskinens vibrationer rejser gennem mine knogler som trøsteløse toner. Rygraden er dens motorvej, og selv når den skrumper og bøjer, er der ingen flugt til den nærmeste bunker. Den evige summen driver vanviddets veje, men det er umuligt at dreje, så jeg fodrer tandhjulene og giver dem mere at tygge på, så rusten aldrig for alvor tager fat. Reservedelene er fint lejnet op på stribe, og maskinen forsætter dens musik ligegyldigt min vals.

Der er en summen bagerst i mit hoved, og jeg ved den er kommet for at blive, lige siden jeg glemte tiden før den var blivende.