Soljolle

 Solens jolle driver vognene frem. Fragter goder og gods over himmelhavet og henad jordens fugtige flader. Altid i bevægelse indtil det opløses. Altid ustoppeligt, ufatteligt og kraftigt. Jollen kan gynge, vognene kæntre som sølle skibe, der slås frugtesløst imod kæmper på ukendte vidder, men bølgerne består. Ligesom solen altid glor.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere