Over isen

Jeg glider på isen og flyder i et tidsløst space.

Hverken mærket af kulden eller blottet for andet end vattet, fjernt stads.

Beskyttet mildt fra tilfældigt strabadser.

Jeg mærker fra denne afstand, en boble som et beskyttende lag.

Den hjælper mig gennem dagen.

Selv når jeg falder på isen.

Bevægelsen forbliver fjern og udspiller sig i slowmotion.

Jeg betragter på afstand og føler nærmere som en påstand.

Indtrykkene er filtrerede.

Isen er skrøbelig trods hærdning, men i mig selv mærkes det mindre.