Afsløring

Jeg tyr til stærkere midler, og bevæger mig derigennem stødt imod enden. Desperationen sidder under huden som en kløe, der aldrig kan stilles. Sandheden tvinges som i slowmotion frem, grim og rustet i det alt for klare lys. Jeg bringer nyheden, som man bringer hovedet af sin fjende på et fad. Vel vidende at hovedet er mit eget. Vel vidende at det synes bagvendt og vraget. Jeg prøver, men prøver er ikke altid nok. Jeg er desperat og på nippet til at gå amok. Stilheden i afsløringens øjeblik er øredøvende. Tomheden mindst lige så frihedsberøvende.