Det som svinder

 Smerte knytter mig til livet i en ambivalent dans mellem kærlig omfavnelse og raseriets kamp. Smerten er altid med mig som en stemme på min skulder, og jeg husker knap en tilværelse, hvor jeg var den foruden. Smerte er så meget min ven, som det er min fjendes ånde, men uden den tror jeg ikke længere, at jeg kan holde fast i det, som ellers svinder. Som livet og dets minder.