Under himlens flagren

Flagre med vinden og vælter ved det mindste pust. Blafrer med strålerne fra solen og vakler gennem livets labyrint af ligusterhække og nedfaldne skyers dyb. Om det begriber, lader sig næppe frigive. Med vinden giver verdenen sig for vægelsindede følelsesudbrud. Pustene kommer på ny. Drømmer jeg kan flyve, langt oppe under himlen, med vinden imod kinden.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere