Vrøvl

Vrøvlens skøvlen over kløftens vidder bekræfter tøvens øh-bøhen i klarlagt besigte. Griber ind og griber om i nervøsitetens ånd. Pladrer rundt i koldsvedens klæben. Sludren er som sluddets snotkonsistens. En båtnakketendens såvel som en overtankekonsekvens. Ansigtet bliver langt før det tager form igen. Baglen og spraglen til stammens kaglen. S-s-stemmen forråder, indre parader forslåede. K-k-klager åh-åher. Vrøvlens spark sætter sit mærke. To hit a mark. Er at bemærke, for hvem er de stærke? Kløften kan rykkes eller overbebygges. T-t-tro på dig selv, andet slår dig ihjel.