I mellem tiden

Jorden er våd, og træerne drypper. Grenene hænger tunge og nøgne fra toppen.

Deres tøj blafrer i vinden, når dråberne ikke tynger det ned og gennembløder ellers knasende tilbøjeligheder.

Smukke er de skrå stråler, der når de lander, danner pytter i lange lag over blotlagte rødder.

Jorden er blød, og træerne døde. Spøgelser indtil deres genoplivelse i forårets kraft.