Pulser

Dundrende fødder trommer i mine tindinger og griber om sig som fangarme, der klamrer og knuger. Reb af kød. Trommestikker og fængsler af kød. Jeg river mig selv til blods, mens panikken pulser under min hud. Tindingernes små dunede hår fedter sammen, som jeg trækker dem bort for at skrabe røde striber i allerede sart hud. Kvalmende og svimlende strækker tid og rum sig ud. Bliver ved og ved mens jeg af gråd tynges ned. Fødderne marchere ved, armene krænger ud.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet