Båndene for hånden

Griber med en blid hånd skæbnens trævlede bånd. Sætter alt på spil for at knytte dets ender og redde selv de mindste flænser. En skæbne værre en døde, hvorom man kun kan græde. Griber om dem og fører dem med en fast hånd. Med hvide knoer og bevidstheden om, at det er i mig selv, de i al hemmelighed bor.