Alene

Vrider, knuger. Fundament er støbt.
Slør danner knuder. Spejle krakelerer. Reflekterer kun rødt.
Indtrykt, forgår før det genopstår.
Asken suger, mens mængden sluger. Malerisk i sort.
Svier, svinder aldrig helt bort.
Knuser, vokser år for år.
Indtryk fordobler. Fortabelsens ramte.
Jorden varmer mere end det skabte.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere