Skygger II

Tavse skikkelser følger mig som skygger. Usynlige for andre men allestedsnærværende. Danner et optog bag mig og fører mig fremad med strømmen. Venner og fjender, byrder og brede skuldre; tveægget sværd er deres stemmer. Skikkelserne er en del af mig, og jeg en del af deres skygger. Uadskillelige og alligevel selvstændige. Ansigtsløse skabninger som alligevel lader sig læse og forstå, hvisker i mit ører i en evig summen. Modstridende i vores vision, nær tavse når alt brænder på. Skyggerne følger mig i et optog mod en ukendt destination. Kan ikke gå på må og få af forventningen om et mål.