Frustrerede forsøg

Mine ord er gentageser. Går i ring og er fanget i uoriginalitet. Søgemaskinerne kan udpege, hvilke ord som bestandigt går igen. Hvad der præger mine tekster, og alt hvad jeg udveksler. Hvilke følelser jeg forveksler og forventer, billiger og hadesætter; viser dem som dominerer, og dem som domineres. Hvilke tematikker jeg har forsøgt dækket ind. Hvilke observationer der oftest siver ind, og uopfindsomhedens kolde hænders bestandige greb. Forsøgene er mange og designet til at springe mine velkendte rammer, og til at komme min egen sandhed nærmere i en ophøjelse af ordenens magt. Alligevel er ordene altid utilstrækkelige og forsøgene forgæves. Maskinens resultater taler for sig selv. En mangel på opfindsomhed og udpræget glemsomhed. Fanget i gentagelser og tomme vendinger rykker jeg mig ingen vegne, men ser prøvelserne gå i ring. Målet ligger så langt borte som før. At gå kræver at jeg tør.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet