Min viljes minde

Jeg sørger over noget, jeg aldrig har haft. Jeg føler, jeg har mistet noget, jeg aldrig har tabt.

Ambivalens fylder min eksistens. Manglende lyst giver kun andre skyts, og forskyder yderligere vores kløft. For jeg længes men kan alligevel ikke fænges. Jeg er fængslet i fødslens medfødte væsen, og underlagt min naturs brutale statur. Jeg lever et sted, hvor andre ikke har plads. Min havn hvor andre ikke har gavn. Min sang hvor andre ikke har gang. Jeg er måske fragmenteret men ikke fuldt detoneret; provokeret men endnu koncentreret. Forblommet håb fører mig hjem trods råb.

Jeg sørger over noget, jeg aldrig har haft. Fastlåst af noget udenfor min magt. Savn er blevet min ravn; forventningerne som en brækket vinge. Alligevel har jeg ikke i sinde... at opgive min viljes minde, og selv hele min vinge.