Observatørens ord

Jeg blev igen gjort opmærksom på min rolle. Observatørens kår.

Jeg forsøger at forklare, at det ikke altid er frivilligt, men jeg er ikke sikker på, at du forstår. Det sker ofte udenfor min kontrol. Som så mange vaner løber de dybt i menneskeårer, selvom de kan ændres med magt og vold. Som observatør ser jeg meget, men ved ikke altid, hvad jeg skal stille op, når bolden rammer min fold. Jeg siger det igen og igen, men jeg er ikke sikker på, at du forstår.

Der er forhåbentlig flere rigtige måder at leve livet på. Flere måder at både se og ordne alting på. Fortæl mig ikke, hvad jeg gør forkert. Fortæl mig hvad du ønsker af min hånd, og hvad du savner i vores bånd. Lad os tale om det og lad os finde en løsning, et kompromis eller en vej begge kan håndtere med sin ånd. Jeg beder dig om det, men jeg er ikke sikker på, at du forstår.

Min rolle er kommet til mig af en grund, som livet former enhver næsten fra bunden. For at forstå nuet forstås fortiden, og kun derigennem kan vi forme fremtiden. Observatøren takker af med disse bevingede ord, som sikkert ikke falder i specielt god jord. Men jeg håber, du forstår.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet