Betragtninger gennem vinduet

Spæde, livgivende skud på nøgne, brune grene. Halvvisne, sprøde, lyse plamager pryder vide plæner. Tørt gult og grønt iblandet mosser og svamp, som tegn på månedernes tabte kamp. Så fulde af sår og alligevel ikke knækkede - trods deres misvisende dække. De afventer deres tid i en toneløs tidsvinding mens præparationerne til at kæmpe og blomstre på ny foretages under faldne fællers skaldede skelletter. Klar til kamp, til at blomstre på ny. En hær gemt lige under overfladen, klar til at erobrer hvert et hjørne, så snart det lydløse startskud lyder; klar til at gentage den årlige krigsførelse på forfædrenes urgamle erklæring.

Et vrimmel af liv lige under vores fod.  Et vildnis hvis kamp alligevel er tabt gennem dets unfair kamp. En underlæggelse af menneskets natur, der for dem er ren tortur; hvad vi forsætter og præsterer med ekstrem bravur. Overseelserne hvorpå vi ikke kan rode bod uden at forlade og gendefinere vores rod.