Regnvals

Plasken gennem pytter, imens en sang spiller i mit indre. Jeg går i takt med de omkringsvævende og iboende toner. Min rytme bliver verdens, og verdenens bliver min. Himlen er åbnet, står i lys lue. Torden rumler i det fjerne, som en for længst hengemt lyngud, som ærgre sig over den nutiden, og længes efter fortiden, der for længst er glemt og forsvundet.
Jorden flyder væk i små vandfald på hver en sti rundt om mine fødder. Rytmiske slag af dråber mod min hud, danner takternes rod. Jeg snurre rundt og nejer, bukker for min tidligere bordherrer. Et skævbittert smil, inden jeg ufortrødent går videre. Verden er mit dansegulv, mine udskejelser ser ingen ende. Det er en vals gennem himmelens vrede. Jeg hopper over de brede oceaner og krydser langstrakte floder på min fremtidens vej. Sangen følger mig, den ej fortoner. Kimer i mine ører og blander sig med naturens musik. Et orkester som følger mig på min vej; på min dans nedad regnvåde, sjaskende stier.