Da du døde

Da du døde, var jeg et barn. Min identitet var væk, og jeg vidste ikke, hvor du begyndte, og jeg endte. Vi havde altid været en, men det kunne vi ikke længere. Jeg var nødt til at blive mig.
Jeg troede det ville være som at lade dig tilbage. Jeg vidste ikke, at jeg altid ville have dig siddende som en lille stemme på min skulder; i begyndelsen kunne jeg blot ikke hører dig. Mine skrig var nødt til at forstumme, før jeg kunne det igen. Jeg kunne ikke længere røre dig, men du var stadig altid med mig. Jeg er mig, for du kan ikke holde mig. Men jeg er stadig et barn, og jeg bliver nok aldrig voksen. Det gør bare ikke helt ligeså ondt længere.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet