Kamp

Kolde og golde øjne, der stirrer tilbage, som tomme, livløse refleksioner. Hjemsøgte gennemlever de fortiden igen og igen. Desperate klamrer de sig til nuet. Usynlige for andre men mangedoblet for det indre blik. En sart flamme, gløder akkurat fastholdt til livet; en ledetråd til at kunne føle igen. Uendeligt arbejde, kravler ud for blot at falde ned igen. Følelser flagrende over hele spektret erstatter periodisk tomheden, som en utilstrækkelig belønning for timer spændt. Motivationen flakker igen. Frygten er din vej.