Skygger

Skyggerne passere tavs forbi.
Upersonlige, udenfor sprogets grænser. De undviger hvert et lys, opløses og forsvinder i vinduets skær. I øjenkrogen genopstår og samles de igen. Forsætter deres lydløse gang. Fjernt fra sind og syn. Vi lever i en ansigtsløs by.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Tvistet