Forvirret, du

Træder gennem knæhøjt slam. Forsvundet, miste. Jeg selv, eller du oprinder. Glider bort mellem fingrene. Hvornår skete det? Sump så langt øjet rækker. Tyngde. Alene med insekterne. Blodsugere og snyltere. Åbent men isoleret og forladt. Truer med at knække mig. Fortabelse i grønt vand. Miste, hvor er du? Du tog mig med dig, da du forsvandt.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Harmonivejen

Lyse nætter maler alle steder i hele farvespektret. Skyggeløse stednavne afslører udsmykkede udskæringer, og andre af byers hemmeligheder normalt hengemt hensides søgende blikke. I natteroens naturgivede hold findes ualmindelig, uafgrænsede indre selvkontrol. Harmoniens grundvold og favnbare selskab. Lykkevej fremvises. Sorgfri natterend. Samklang af acceptsfuld forundringshold er den indre ånd.
Læs mere

Tvistet

Virkeligheden kan drejes, som et spejl kan vise fejl. De typiske rim er døde, alarmklokkerne blinker røde. Troens klamme hånd strangulerer spirernes ånd. Gruer for fremtiden og bryder med fortiden. Fornægtelsen er hensynsløsheden.
Læs mere