Jeg lytter til ingen

Jeg giver mig til at lytte. Virkelig lytter.

Lyden af stof imod hud.
Lyden af kuglepen imod papir.
Lyden af hjerteslaget i mit bryst, åndedrættet i min hals.
Lyden af hår som suser mellem fingre.
Lyden af køleskabets lavmælte summen.
Overboens fodtrin mod træ.
Vand gennem rør i væggenes indre.
Fjerne stemme et sted langt borte.
Et sted under motorlarmen findes den regelmæssige bippen fra lyskryds.
Bilernes overdøven af fuglene på græsplænen.
Lyden af årene som går.

Lydene får en helt ny dimension, som en verden der åbnes foran mig. Det, som normalt overdøves af menneskelig larmer, træder frem og byder mig velkommen. Jeg indvies i deres hemmelige liv. Forsætter fremad i koncentration.
Er vi afhængige af lyd? Hvor ofte lader vi stilheden regere? Jeg lytter og hører ingen og intet igen.